Øko-venlig vinproduktion

I 2003 udviklede vinproducenterne og vinavlerne i Californien en “Kodeks for bæredygtig vindyrkningspraksis”. Denne kodeks fremmer dyrknings- og vinfremstillingspraktikker, der tager hensyn til miljøet og til samfundets behov og interesser i almindelighed.

Denne frivillige kodeks omhandler emner som begrænset brug af pesticider, beskyttelse af vand og energi, begrænsning af spild, genbrug, kontrol med erosion, brug af gode insekter i vinmarken for at dræbe skadelige insekter, oprettelse og vedligeholdelse af tilholdssteder for rovdyr og andet vildt omkring vinmarkerne, plantning af dækafgrøder som sennepsgræs og kløver for at forsyne jorden med næringsstoffer, bedre boliger til landarbejderne samt andre foranstaltninger for at fremstille vine af høj kvalitet på en ansvarsbevidst måde. Der er blevet udarbejdet en håndbog for at hjælpe vinfirmaerne med at gennemføre dette i praksis.

Økologisk
Kodeksen om bæredygtig vindyrkning omfatter andet end kun økologisk landbrug, men økologisk landbrug er bestemt en del af bæredygtigheden. Betegnelsen økologisk på etiketterne er en juridisk betegnelse for bestemte ikke-kemiske vinfremstillings- og vindyrkningspraktikker, hvorimod ’Kodeksen om Bæredygtighed’ er et bredere begreb, der går ud på konstant at forbedre dyrknings- og vinfremstillingspraktikkerne, skabe bedre forhold for personale, naboer og samfund, beskytte jorden og beskytte naturens ressourcer.

Vinproducenterne kan på etiketten skrive “fremstillet af økologisk dyrkede druer,” hvis vinen udelukkende er fremstillet på godkendte økologiske druer. Vinene kan have fået tilsat sulfitter under behandlingen. Selv om mange californiske vinproducenter fremstiller vin af økologisk dyrkede druer, har nogle af dem valgt ikke at nævne dette på etiketten. Den vigtigste grund hertil er, at de ønsker at have frihed til at anvende tilsætninger, hvis det bliver nødvendigt for at redde en høst i dårligt vejr eller i tilfælde af andre uheld.

News Headlines

California goes Down2Earth

High Use of Environmentally-Friendly Practices in California

Video on Sustainability released

US wine exports reach $ 1 billion

Get ZAPPED in Bordeaux